Sådan bliver du økonomisk uafhængig
I 2005 holdte David Foster Wallace en afgangstale for Kenyon College, der nu er en af hans mest læste skriverier. I talen argumenterer han mod det ‘ubevidste’, ‘the default setting’ og ‘the rat race’. Han begynder:
There are these two young fish swimming along, and they happen to meet an older fish swimming the other way, who nods at them and says, “Morning, boys. How’s the water?” And the two young fish swim on for a bit, and then eventually one of them looks over at the other and goes, “What the hell is water?”
David Foster Wallace, This is water.
Økonomisk uafhængighed. Jeg ved ikke, om du nogensinde har hørt om det før? Men det sætter vi under lup nu.
I dette skriv vil jeg vise dig, hvordan du og jeg kan blive økonomisk uafhængige, og dermed hvordan vi kan lade os tidligt pensionere, gå på deltid eller hvad, vi nu har lyst til.
Det bedste ved det hele er, at alle kan blive økonomisk uafhængige. Men det er ikke noget, vi bliver over natten. Det kræver noget arbejde og disciplin, hvis det skal lykkes. Mest af alt kræver det, at du tager stilling. Og det med at tage stilling kan virke uoverskueligt, men det kan være en af de bedste beslutninger, du kommer til at tage i dit liv.
Lad os som det første blive enige om, hvad økonomisk uafhængighed er. Jeg definerer det sådan her:
Økonomisk uafhængighed er, at man har nok penge til at leve det liv, man gerne vil leve, uden at skulle arbejde.
Det vil sige, at man enten har rigtig mange penge, som man kan strø ud over årene i resten af sit liv - eller at man har en form for passiv indkomst, der hver måned indbringer penge til, at man kan holde sig kørende uden indtægten fra eksempelvis et job.
Hvornår kan du blive økonomisk uafhængig?
Selve konceptet omkring økonomisk uafhængighed er faktisk ret simpelt. Der er masser af utrolig kompleks litteratur om emnet derude, men jeg vil prøve at holde det så simpelt, som jeg kan. Det går der et par mellemregninger tabt ved, så det må nogen af jer leve med.
Hvis du gerne vil være økonomisk uafhængig, så bliver du det sådan her:
Tjen nogen penge
Lad være med at bruge alle pengene
Invester løbende de penge, du ikke bruger
Det, der afgør, hvornår du kan blive økonomisk uafhængig, er, hvor mange penge du ikke bruger hver måned. Det kalder vi din opsparingsrate.
Hvis du tjener 20.000,- kr. efter skat, og bruger 10.000,- kr. på at leve, så har du en opsparingsrate på 50%.
Opsparingsraten er nøglen til at blive økonomisk uafhængig. Og de penge, du ikke bruger, skal så selvfølgelig investeres. Investerer du ikke dine penge i noget, der kan give dig et afkast, så vil du faktisk hver dag tabe penge. Penge bliver nemlig mindre værd med tiden (det der fandens inflation).
Så alt, hvad du har stående i kontanter, skal du faktisk betragte som en underskudsforretning. Dermed ikke sagt, at kontanter er nogen dum idé at have stående. Det tager vi en anden dag.
Nå, men hvornår kan du så blive økonomisk uafhængig? Det kan du aflæse i den her tabel. Og det er altså som skrevet afgjort af din opsparingsrate.
Ovenstående tal er cirka tal og tager udgangspunkt i et afkast efter inflation på 8%, samt en ‘withdrawal rate’ på 4%.
Tabellen ovenfor tager udgangspunkt i, at du starter med 0,- kr. Så har du allerede en opsparing, er du allerede foran.
Så altså, hvis du har en opsparingsrate på 70%, så er du økonomisk uafhængig om 8 år.
Og det er du, fordi på det tidspunkt er din formue så stor, at selvom du trækker de penge ud, som du har brug for til at leve, så vil din formue forblive den samme. For evigt. Det er det, man kalder en en ‘safe withdrawal rate’, og her er 4%’s-reglen blevet en golden standard indenfor økonomisk uafhængighed. Det er endda i mine øjne super konservativt, og jeg mener, du, fordi du bor i Danmark, godt kan trække 6-7% ud om året, hvis du er fleksibel. Og derfor vil du også være økonomisk uafhængig del tidligere end de tal, jeg har skrevet i tabellen. Den tager vi en anden gang.
Og nu er det her jo til du er 100% økonomisk uafhængig. Ganger du antal år i tabellen med 0,4, så får du det antal år, der går, før du kan gå på deltid. Det vil sige, er din opsparingsrate 20%, så kan du gå på deltid om 11 år, og dine investeringer vil supplere din indkomst op til en fuldtidsløn. I resten af dit liv.
Jeg er selv økonomisk uafhængig om 7 år. Det tager dog udgangspunkt i mit nuværende forbrug, som desværre nok vil stige lidt. Så mere realistisk er jeg økonomisk uafhængig om 12 år.
Og nu er det ikke fordi min opsparingsrate er 70%. Jeg startede bare allerede med at investere da jeg var 18 år, uden dog på det tidspunkt at ane, hvad økonomisk uafhængighed var. Jeg var bare kedelig jyde-fornuftig. Det er først de sidste fire år, jeg mere disciplineret, er gået i den retning.
Hvem bliver først økonomisk uafhængig?
Okay, så jo højere opsparingsrate, du har, jo tidligere er du finansielt uafhængig. Så simpelt er det.
Opsparingsraten kan udregnes på årlig eller månedlig basis. Personligt foretrækker jeg at udregne den på månedlig basis ud fra, hvad jeg får i løn.
Og nu til to eksempler.
Vitus er tømrer og tjener 200.000,- kr om året efter skat. Og hvert år sparer han 60.000,- kr op, som han investerer i aktier. Altså en opsparingsrate på 30%.
Livia er advokat og tjener 600.000,- kr om året efter skat. Og hver år sparer hun 180.000,- kr op, som hun investerer i aktier. Altså en opsparingsrate på 30%.
Hvem vil først blive økonomisk uafhængig? Livia eller Vitus?
De bliver selvfølgelig begge økonomisk uafhængige efter 22 år, fordi de har den samme opsparingsrate på 30%.
Hvis nu Livia indrettede sin livsstil efter Vitus’, men beholdte sin løn, så ville hun spare 460.000,- kr op hvert år. Det ville give hende en opsparingsrate på 77%. Og så ville hun være økonomisk uafhængig efter 6 år.
At mestre sin opsparingsrate
Ja, og her er vi så fremme ved noget af det, der har givet økonomisk uafhængighed et blakket ry. Og noget som jeg selv har arbejdet på - og stadig arbejder på - at mestre.
Fordi… når vi forfølger økonomisk uafhængighed, så bytter vi noget nutidigt for noget fremtidigt. I stedet for at bruge pengene nu og her, så investerer vi dem, så vi kan bruge dem i fremtiden. Vi udskyder nogen behov. Og hvornår udskyder vi nogen behov, der har negativ indflydelse på vores lykke i nuet? Det har vi jo ikke lyst til.
Men hvor mange penge skal der egentlig til for at skabe det største lykkeniveau? Det er der faktisk lavet studier på. Kahneman og Deaton fandt i 2010 ud af, at folk bliver lykkeligere jo flere penge de har op til et vist niveau. Og det niveau er en cirka indtjening på 460.000,- kr. om året (studiet er foretaget i USA, og tallet fra undersøgelsen er 75.000 dollars). Efter det niveau bliver du ikke lykkeligere.
Penge skal til for at få tingene til at løbe rundt. Skraber man bare sammen, bliver det en kræftsvulst.
Niels Stokholm i “Så meget godt i vente”.
Et andet studie fra 2018 fandt ud af, at når man tjener mere end 640.000,- kr om året, så aftager ens lykkeniveau faktisk i takt med indtjeningen derfra. Så tjener du mere end 640.000,- kr om året? Stakkels dig.
Mit bedste råd er:
Byg det liv, du gerne vil leve, og spar så op til det.
Men du mestrer din opsparingsrate ved enten at:
Tjene flere penge
Bruge færre penge
Og hvis du skal vælge en af de to veje? At bruge færre penge er altid meget mere effektivt for at blive økonomisk uafhængig end at tjene flere penge. Og det vil måske også være nemmere.
Hvad jeg godt kan li’ ved økonomisk uafhængighed
Jeg kommer til at uddybe det her meget mere i et senere indlæg, men here goes for nu.
Jeg ved, at det lyder grandiost, men jeg tror på, at økonomisk uafhængighed og den frihed, der kommer med det, er utrolig sund for det enkelte menneske og… ja hele menneskeden. Det medfører en psykologisk uafhængighed. Nu er man pludselig måske mere fri til at forfølge sin intuition, sin individualitet og ja… en eller anden form for spirituel udfoldelse. Mere fri til at træffe valg, der ikke tager sit udgangspunkt i penge. For hvor mange kan sige sig helt fri for aldrig at tænke på penge i deres valg af arbejde? Hvor mange timer de arbejder? Hvordan deres liv er indrettet? Er der intet, du ville ændre, hvis penge var ude af ligningen?
I just feel like there are so many things that I could be doing and probably want to be doing that I'm just not. I find myself so furious at all these people that I am in contact with just for controlling me or whatever but you know they are not even aware they are doing it.
I mean, I just wanna be able to do anything I want, because it makes me feel alive. As opposed to giving me the appearance of normality.
Mason i filmen Boyhood
Så længe jeg vælger et arbejdsliv for at tilfredsstille mine forældres eller alle mulige andres forventninger, herunder samfundets, så vil min livsglæde helt naturligt blive overfladisk. Så længe jeg arbejder primært fordi, det er forventet, at jeg arbejder, så tror jeg på, at jeg som person bliver ufølsom over for de andre mere subtile behov, jeg har. Og de behov, tror jeg, ofte bliver bedøvet, hvis vi størstedelen af tiden arbejder for at skrabe penge sammen, fordi det er nødvendigt og forventeligt af os.
Jeg tror på, at det bedste arbejdsliv, det bedste liv, er et liv med mere eller mindre frie valg - og i hvert fald ikke tilpasninger af andres normer og holdninger. Et valg, der i højere grad tager udgangspunkt i hvad, der er meningsfuldt for den enkelte. Og den enkeltes værdisæt. Og jeg tror, at vi med økonomisk uafhængighed, kommer et skridt tættere på at kunne forfølge det autentiske.
Nå, men hvad pokker har alt det her at gøre med det der fiske-citat i starten?
Pointen med det er, at hvis vi bare lever i hverdagslivets trummerum, så kan vi komme til at bedøve det, der er vigtigt for os. Fordi vi ikke er opmærksomme på os selv og det, der betyder noget for os. Jeg tror økonomisk uafhængighed kan være med til at få os til at løfte blikket, og give os den frihed, der skal til for at ændre kurs, når vi har brug for det.
David Foster Wallace slutter sin tale med:
The capital-T Truth is about life BEFORE death. It is about the real value of a real education, which has almost nothing to do with knowledge, and everything to do with simple awareness; awareness of what is so real and essential, so hidden in plain sight all around us, all the time, that we have to keep reminding ourselves over and over:
This is water.
This is water.
David Foster Wallace, This is water
støt mig
Tak, fordi du læser med. Jeg håber, du får noget ud af det.
Hver måned bruger jeg en del tid og penge på at holde fisker’s investeringer kørende. Jeg har ikke lyst til at benytte mig af reklamer, så jeg afhænger af læsere som dig for at gøre mit arbejde bæredygtigt.
Hvis nu, at mit arbejde på nogen måde har underholdt dig eller sågar hjulpet dig, så ville jeg blive så yderst taknemmelig, hvis du vil overveje at tage denne investeringsprofil test hos NORD.Investments. Klik her.
Det er gratis for dig, det tager fem minutter, du bliver klogere på din risiko profil i forhold til investering og så støtter du mig med en lille guld mønt.
Du kan også støtte mig med en donation på ethvert beløb her eller på knappen herunder.
Din støtte gør hele forskellen.